AcuBeauty

Unik holistisk skønhedsbehandling
– uden kirurgi

AcuBeauty – behandling

”AcuBeauty” er en holistisk metode til at arbejde med naturlig skønhed. Metoden kombinerer kosmetisk akupunktur med en funktionel tilgang til skønhed.

Det er et effektivt alternativ til tidens kemi og ansigtskirurgi som oftest giver et ”dødt” udtryk.

Din naturlige vej

Kost, livsstil, miljø og ydre påvirkninger har en effekt på hvordan din krop har det, og vil derfor også afspejle sig i dit ydre.

I behandlingerne er omdrejningspunktet derfor også, om noget af dette kan influere på dine kosmetiske udfordringer og hvordan det kan afhjælpes. Jo bedre kroppen har det, jo bedre har huden det også.

I en AcuBeauty-behandling bruger jeg kroppens egne ressourcer for at skabe balance mellem indre velvære og ydre naturlig skønhed.

Hvordan og hvorfor virker AcuBeauty-behandling / kosmetisk akupunktur?

For at få det bedste ud af behandlingen isættes tynde sterile engangsnåle i punkter fra den klassiske akupunktur forskellige steder på kroppen. Herved øges gennemstrømningen af energi og blod i hud og krop, som gavner dit kosmetiske resultat. Udover at arbejde i dybden, opnår huden en smuk naturlig udstråling. Og samtidig er det en fantastisk metode til at reducere stress.

Fordelene ved AcuBeauty-behandling

  • Øger dannelsen af kollagen og elastin
  • Skaber en naturlig, sund og levende hud – ansigtskuløren fremmes
  • Forbedrer muskeltonus og opstrammer huden
  • Giver ansigtet glød og øjnene klarhed
  • Mindsker arvæv, rynker og furer
  • Forbedrer indsunkne områder
  • Løfter øjenomgivelserne, letter hævelser og poser under øjnene
  • Afhjælper kæbespændinger og hovedpine
  • Modvirker et ”nedadgående” ansigt

I behandlingerne bruger jeg forskellige teknikker

Udover at arbejde med punkter i kroppen fra den klassiske akupunktur (for bl.a. humør og energi), arbejdes der også direkte i ansigtets centrale motor-punkter. Stimulering af de motoriske nerver i ansigtet er med til at balancere større områder. Arbejdet med punkterne i fællesskab kan vække underspændte muskler til live og give dem fornyet styrke, hvilket former og løfter.

Er muskulaturen omvendt spændt og fastlåst, f.eks. overspændt kæbemuskulatur, dybe furer mellem brynene etc. kan akupunkturen hjælpe til at afslappe muskulaturen, for et blidere og blødere udtryk.

I AcuBeauty-behandlingen arbejder jeg også direkte i huden og i linjerne med små nåle for at løfte nedbundne rynker og booste kollagenproduktionen, således at linjer mindskes og fyldes ud. På samme måde kan arvæv løsnes og mindskes.

Hvilken teknik der skal benyttes, kommer helt an på hvad vi skal arbejde på med lige netop dit ansigt. Vi er alle forskellige, har forskellige forventninger og derfor vil der ikke være nogen behandlinger der er ens.

Der kan opnås en hel del med en AcuBeauty-behandling, men det er ikke en operation, og behandlingen kan derfor kun så meget, som de naturlige processer i kroppen tillader. Derfor har også kost, livsstil, genetik og andre påvirkninger stor betydning.

AcuBeauty-behandlingen er en behagelig og smertefri behandling. Nogle nåle vil du kunne mærke som et lille prik og andre slet ikke. Der bruges engangsnåle af meget høj kvalitet, og som er individuelt pakket. De er silikonebelagt med et indføringshylster for smertefri nåleindstik.

Hvem kan behandles?

En AcuBeauty-behandling er både målrettet unge som ældre. Det er aldrig for sent at få behandlinger. Man vil altid, uanset alder, kunne se en ændring i ansigtet. En AcuBeauty-behandling forebygger linjer og holder ansigtet ”levende” – derfor er det en god ide at starte tidligt med at få behandlinger.

Hvornår skal der helst ikke behandles?

Jeg anbefaler at vente med en AcuBeauty-behandling hvis du indenfor de seneste 3 måneder har fået Botox, Restylane eller lignende i de områder du vil have behandlet.

Hvor mange behandlinger?

Det er individuelt hvor meget du får ud af behandlingerne.

Afhængig af hvad der skal arbejdes på, vil de fleste opleve en afspændthed og bedre ansigtskulør efter bare en behandling. Andre skal have et behandlingsforløb før effekten viser sig, og der ses en forbedring i hele ansigtet.

Behandlingerne er langsigtede og stimulerer til cellefornyelse og liv, og for at opnå længerevarende resultater anbefales et forløb af enten 3, 5 eller 10 gange. De første par uger gerne 2 gange pr. uge. Senere med 1 uges interval. Herefter kan behandlingerne holdes ved lige ca. 1 gang månedligt eller hver 6. uge.

Priser:

  • Fuld behandling 80 minutter pr. behandling 
  • Efterfølgende 60 minutter pr. behandling
  • Klippekort 3 behandlinger 60 minutter pr. behandling     
  • Klippekort 5 behandlinger 60 minutter pr. behandling
  • Klippekort 10 behandlinger 60 minutter pr. behandling  
  • AcuBeauty ar-behandling 40 minutter pr. behandling   
  • Klippekort AR behandling 5 behandlinger   

Kr. 900
Kr. 800
Kr. 2.250

Kr. 3.500

Kr. 6.500

Kr. 500

Kr. 2.200